Spring til indhold
Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Det, foreninger og butikker oftest spørger om. Vælg et emne, eller læs det hele.

11 spørgsmål

Koster det ekstra at handle gennem Støttekassen?

Nej. Varen koster nøjagtig det samme som ved et direkte køb i butikken. Butikken betaler Støttekassen for at formidle købet — det er ikke et tillæg til dig.

Hvordan tjener foreningen penge?

Når et medlem starter sit indkøb via Støttekassen og gennemfører et køb hos en tilknyttet butik, betaler butikken os for at have formidlet handlen. Når købet er godkendt, går en aftalt del af den betaling videre til den kasse, medlemmet har valgt.

Hvor stor en del går til foreningen?

En aftalt andel af det, butikken betaler for et godkendt køb. Vi fastlægger den præcise fordeling sammen med vores rådgivere inden de første udbetalinger, og den fremgår klart af aftalen med den enkelte forening. Vi offentliggør ikke en fast procentsats, før modellen er endeligt på plads.

Hvilke butikker kan man handle hos?

Butiksoversigten udvides løbende, efterhånden som aftalerne med butikkerne falder på plads. Vi viser butikkerne på siden, når de er bekræftet — vi nævner ikke butikker, vi ikke har en aftale med.

Hvornår tæller et køb?

Det bestemmer butikken. Der er typisk en periode, hvor et køb kan returneres eller annulleres. Når den er passeret, og butikken har bekræftet handlen, tæller støtten endeligt. Bliver købet afvist eller returneret, bortfalder bidraget.

Hvem kan blive en del af Støttekassen?

Foreninger, klubber, skoleklasser, spejdergrupper og andre organiserede fællesskaber med et fælles formål og en fælles økonomi. I ansøger om optagelse via siden, og vi tager fat i jer.

Kan en skoleklasse være med?

Ja. En klassekasse kan bruges til hyttetur, lejrskole eller studietur og bygges op af de køb, familierne alligevel foretager. Skoleklasser er en af de grupper, Støttekassen er lavet til.

Er Støttekassen åbent nu?

Vi optager foreninger og fællesskaber løbende — I kan ansøge om optagelse i dag. Butiksuniverset og de første udbetalinger rulles ud i takt med, at aftalerne med butikkerne er på plads.

Hvordan kobles et køb til den rigtige kasse?

Når man går til en butik gennem Støttekassen, sker det via et almindeligt sporingslink. Det gør det muligt at koble et efterfølgende godkendt køb til den valgte kasse — uden at der sendes personoplysninger med til butikken.

Hvad sker der, hvis en vare bliver returneret?

Så trækkes det tilsvarende bidrag tilbage. Foreningens saldo afspejler altid de køb, der reelt er godkendt — returneringer, annulleringer og tilbageførsler medregnet.

Deler I personoplysninger med butikkerne?

Nej. Køberen sendes videre via et sporingslink uden personhenførbare oplysninger. Se privatlivspolitikken for, hvad vi behandler på selve hjemmesiden i dag — den bruger ikke tracking-cookies.

Fandt du ikke svaret?

Kontakt os

Bliv en del af Støttekassen

Vi optager foreninger, klubber, klasser og fællesskaber løbende. Send jeres ansøgning, så tager vi fat i jer og hjælper jer i gang.